top of page
Forfatters billedeTine Bihlet

Sådan opretter du online betaling med Stripe på din Wix hjemmeside

Opdateret: 9. jul.

Nå kære Wix Kvinde, er du klar til at øge din omsætning med online betaling på din hjemmeside? Det er heldigvis super nemt at sætte op. Bryg dig en lækker kop kaffe og følg den trinvise vejledning.


At kunne modtage online betalinger på din hjemmeside er intet mindre end genialt. Det giver dine kunder mulighed for nemt at købe dine online kurser og sessioner, når som helst og hvor som helst.


Se Instruktionsvideoen:

Opret online betaling med Stripe på din Wix hjemmeside



 

Hvad er Stripe?

  • Stripe er en af de mest populære online betalingsløsninger på markedet.

  • Den er kendt for sin brugervenlighed, sikkerhed og fleksibilitet.

  • Stripe kan nemt integreres med forskellige platforme, herunder Wix.


Trin 1: Oprettelse af din Stripe konto


Først og fremmest skal du oprette en konto hos Stripe. Dette er nemt og tager kun få minutter. Følg disse trin:


  1. Gå til Stripe's officielle hjemmeside og klik på "Start nu"-knappen.

  2. Udfyld formularerne med dine virksomhedsoplysninger.

  3. Bekræft din e-mailadresse for at aktivere din konto.


Når din konto er oprettet, vil du have adgang til Stripe's dashboard, hvor du kan administrere dine betalinger, udstede refunderinger og generere rapporter.



 

Trin 2: Integration af Stripe på din Wix hjemmeside


Det første skridt til at integrere Stripe med din Wix hjemmeside er at logge ind på din Wix konto. Når du er logget ind, skal du navigere til din hjemmesides dashboard.


  1. Vælg "Indstillinger" i den venstre menu, og klik derefter på "Betalingsmetoder".

  2. Klik på "Tilføj betalingsmetode" og vælg Stripe fra listen over tilgængelige.

  3. Forbind din Stripe konto med Wix


Når du har forbundet din Stripe konto med Wix, er det en god idé at teste integrationen for at sikre, at alt fungerer korrekt. Du kan gøre dette ved at placere en testordre på din hjemmeside og gennemføre betalingsprocessen.





Trin 3: Opsætning af betalingsmuligheder


Nu hvor du har integreret Stripe med din Wix hjemmeside, er det tid til at opsætte dine betalingsmuligheder. Dette er en vigtig del af processen, da det vil påvirke, hvordan dine kunder betaler for deres køb.


  • Stripe understøtter kredit-og betalingskort

  • Apple Pay og Google Pay

  • Mobilepay er ikke tilgængeligt endnu, men er ved at blive beta testet hos Stripe.


Når du har sat alt op, er det tid til at begynde at administrere dine betalinger og holde styr på dine salg. Dette kan nemt gøres fra Stripe's dashboard.



 

Ung iværksætter kvinde sidder med en kop kaffe ved sin bærbare computer og læser en Wix blog fra Tine Bihlet, Wix Specialisten.


Hvad koster det at bruge Stripe på min Wix hjemmeside?


  • Online betaling med Stripe kræver et Wix Premium abonnement

  • Stripe tager et fast gebyr på 1.5% + 1.80 kr per transaktion

  • Stripe er i USD, så når pengene skal udbetales til din danske konto opkræver de et konverterings / valuta gebyr på ca 2%



Hvis teknikken driller


Jeg håber det lykkes for dig uden problemer at få oprettet online betaling med Stripe på din Wix hjemmeside. MEN hvis teknikken alligevel skulle drille undervejs er du altid velkommen til at skrive til mig og stille spørgsmål og vil du hellere slippe for at bruge tiden på det, så klarer jeg det også gerne for dig. Du kan læse mere om min Wix Support her.


Rigtig god fornøjelse,

Og velkommen i klubben for super seje Wix Kvinder 😃

Hilsen Tine 💗




Tine Bihlet arbejder som Wix hjemmeside specialist og sidder ved sin bærbare computer og smiler.

44 visninger0 kommentarer

Kommentare


bottom of page