Kære Iværksætterinde, velkommen til! Det giver så god mening, at dele ud af din viden og ekspertise på online kurser. Det er en mulighed for at øge din omsætning markant, samtidig med at du opnår en større grad af fleksiblitet i din forretning.
I denne guide vil jeg introducere dig for Wix som en platform til online kurser og dele med dig, hvorfor jeg synes det er den perfekte løsning for dig. Vi vil dykke ned i Wix's funktioner til oprettelse af online kurser og se på de forskellige prisplaner. Og vigtigst af alt, så vil jeg give dig en trin-for-trin guide til at oprette og sælge dit første online kursus med Wix.
Lets get to it! 😃
Se Instruktionsvideoen, hvor du kan følge med trin for trin
Hvis du allerede kender Wix, så hop direkte til selve guiden ved minuttal: 2.02
Wix som platform til online kurser
Wix er en online platform, der giver dig mulighed for både at bygge din egen hjemmeside, og ligeledes oprette og sælge online kurser. Med Wix kan du designe og tilpasse dit kursus, føje indhold til det og nemt integrere betalingsmuligheder.
En af fordelene ved at bruge Wix til online kurser er platformens brugervenlige design. Selvom du ikke er en teknisk person, kan du nemt oprette et kursus med Wix. Du får en bred vifte af skabeloner at vælge imellem, og du kan tilpasse dem til din smag med Wix's simple drag-and-drop editor.
Sådan opretter du dit første online kursus med Wix i 5 trin
Tilføj app'en "Online Programmer" fra start menuen
Vælg den rigtige skabelon for dit kursus
Tilføj dit kursusindhold
Tilpas design og layout af dit kursus
Link fra din salgsside til dit online kursus
Trin 1: Tilføj App "Online Programmer"
På din Wix startside finde du menuen i venstre side og går til menupunktet: App
Herfra klikker du dig videre til App Market, hvor du i søgefeltet indtaster Online Kurser.
Herefter vil du se Wix online programmer.
Hvis funktionen allerede kommer med den Wix skabelon, som du har valgt til din hjemmeside, så vil der ikke stå "Free to install" men i stedet for "Already installed".
Så klikker du på app'en og den bliver installeret og åbnet op på din hjemmeside.
Trin 2: Vælg skabelon til dit online kursus
Wix har et bredt udvalg af skabeloner specielt designet til online kurser. Du kan vælge den, der bedst passer til dit kursus og tilpasse den til din smag.
Wix har oprettet 3 online kurser som eksempler på, hvordan det kan gøres. Dem kan du vælge at brug som udgangspunkt for dit eget kursus eller blot slette helt.
Trin 3: Tilføj dit kursusindhold
Når først du har valgt din skabelon, er du klar til at uploade det kursusmateriale, som du allerede har gjort klar.
Du kan nemt føje forskellige typer indhold til dit kursus, såsom videoer, tekst og billeder. Du kan også oprette quizzer og opgaver for at gøre dit kursus mere interaktivt.
Indholdet kan tilrettelægges i trin, så materialet bliver mere overskueligt og indbydende for dine brugere. Du kan også styre om de skal have adgang til alle trin med det samme eller om de fx bliver frigivet løbende, som online kurset skrider frem.
Trin 4: Tilpas design og layout
Med Wix's drag-and-drop editor kan du nemt ændre designet og layoutet af dit kursus. Du kan tilføje, fjerne eller ændre elementer på din side, indtil du er tilfreds med resultatet.
Design og layout ændrer du i Wix editoren på samme måde, som du redigerer dine andre undersider.
Trin 5: Link fra din salgsside til dit online kursus
Din salgsside er det første, dine potentielle kunder vil se, så det er vigtigt at gøre et godt førstehåndsindtryk. Med Wix's brugervenlige editor kan du let oprette en professionel og indbydende salgsside, der viser dit kursus frem og overbeviser folk om at tilmelde sig.
På salgssiden tilføjer du blot en knap, der linker til dit online kursus.
Og katjiiing så er du godt på vej til at lukke første salg på dit nye online kursus! 💗
Skal salget lukkes, har du brug for online betaling
Når du designer din hjemmeside i Wix, har du med få klik mulighed for at oprette online betaling med udbyderen Stripe. Det giver dine kunder mulighed for at betale med kort.
Jeg har lavet en guide, der viser dig præcis, hvor du gør. Den finder du i blog indlægget: "Guide til online betaling med Stripe på din Wix hjemmeside."
Hvis teknikken driller, så husk at du er mega sej!
Det kræver vilje og seriøs commitment at begive sig ud på helt nyt territorie, men det er også her, at din forretning virkelig rykker. Og ja der er helt sikkert nogle småting, der kan drille lidt undervejs, men så er jeg heldigvis kun en mail væk og så hjælper jeg dig gerne hele vejen i mål med Wix Support.
Rigtig god fornøjelse,
Og velkommen i klubben for super seje Wix Kvinder 😃
Hilsen Tine 💗
Comments